Bestyrelseskontrakter – et nyt brugbart redskab i bestyrelsesarbejdet

Hvordan kan bestyrelseskontrakten anvendes til at forventningsafstemme bestyrelsesarbejdet med?

En bestyrelseskontrakt er juridisk set ikke nogen egentlig kontrakt, men er i de senere år blevet udbredt i bl.a. kapital- og venturefonde samt ejerledede virksomheder. Spørgsmålet som er ureguleret i dansk ret er, hvordan en bestyrelseskontrakt med fordel kan indrettes for at opnå, hvad ejerne ønsker. Denne artikel løfter sløret for det typiske indhold af bestyrelseskontrakter og hvad de kan bruges til samt hvad de ikke kan bruges til.

Relevansen

Som nævnt er bestyrelseskontrakter blevet udbredte i danske virksomheder, men det er uklart, hvad retsvirkningen præcist er for parterne, når man indgår en bestyrelseskontrakt. Dette er især fordi aftalerne ofte indeholder en række overskrifter, som man forbinder med egentlige kontrakter, især direktørkontrakter, hvilket kan give anledning til tvivl om bestyrelseskontrakternes retlige rækkevidde, når det sammenholdes med selskabslovens grundlæggende principper for valg, henholdsvis afsættelse af bestyrelsesmedlemmer og muligheden for at instruere dem, mens de sidder som bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelseskontrakter ses særligt udbredt i ejerledede virksomheder med eksterne bestyrelser. Her kan det være relevant, at ejerlederen har gjort sig sine behov klart. Hvad er samarbejdsbetingelserne, og hvem skal sidde i bestyrelsen og hvad forventer ejerlederen af bestyrelsen? Sådanne spørgsmål kan være relevante at klarlægge. Der gælder det særlige forhold i ejerledede selskaber, at det i praksis er direktionen (ejeren) som vælger bestyrelsen, og ved uenighed må bestyrelsen gå. Det kan derfor være relevant at arbejde med en skriftlig bestyrelseskontrakt – eller en slags ansættelseskontrakt, om man vel - i hvert fald i denne type selskaber.

Typisk indhold

Typiske emner omfatter: Opgaver og ansvar, herunder bestyrelsesmedlemmets pligter, bidrag til bestyrelsesarbejdet, arbejdets omfang, det forventede tidsforbrug, forventninger til tilgængelighed, kompetenceudvikling, bestyrelsesmøderne, vederlag, relevant udstyr, som fri telefon, pc-udstyr mv., bestyrelsesmaterialets tilgængelighed, andre bestyrelsesposter, herunder i konkurrerende virksomhed, tavshedspligt og tilbagelevering af materiale, inhabilitet, opsigelse og forsikring.

Særligt i ejerledede kapitalselskaber ses bestyrelseskontrakter endvidere typisk at indeholde emner som: Antal eksterne bestyrelsesmedlemmer, præcisering af, at bestyrelsen involveres i alle større beslutninger, løbende information af bestyrelsen om virksomhedens resultater samt antal bestyrelsesmøder.

Modsat hvad der er almindeligt i en forretningsorden og for så vidt også af ansættelseskontrakter, hvor der dog i en ansættelseskontrakt kan være et bilag med en jobbeskrivelse, der nærmere beskriver de opgaver, som skal varetages i stillingen, indeholder bestyrelseskontrakten oftest bestemmelser om, hvad der forventes af det enkelte bestyrelsesmedlem.

Mulige fordele

Bestyrelseskontrakter er at betragte som hensigtserklæringer, som kan være med til at skabe klarhed og minimere usikkerhed for det enkelte bestyrelsesmedlem såvel som for selskabet. Parterne skal blot være sig bevidste om, at bestyrelseskontrakten oftest ikke er aftaleretligt bindende, men mere regulerer parternes fælles hensigt. De retligt bindende regler, vil fortsat være i selskabsloven, de børsretlige regler og lov om finansielle virksomheder, og bestyrelseskontraktens vigtigste opgave, er ikke at indeholde bestemmelser, som er i strid med disse lovregler.

Når de involverede parter har afstemt deres forventninger til samarbejdet, kan det være en fordel, at der foreligger en skriftlig underskrevet bestyrelseskontrakt. Dog kan en bestyrelseskontrakt ikke sammenlignes med en almindelig ansættelseskontrakt. Denne forventningsafstemning kan sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem på den ene side ved, hvad der forventes af den pågældende og hvad denne vil blive holdt op på, og hvad man på den anden side som bestyrelsesmedlem kan forvente af bestyrelsesarbejdet, -formanden, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og direktionen. På denne måde kan bestyrelseskontrakten ses som en konkretisering af de samme tanker, som ligger bag særligt kravene om bestyrelsens selvevaluering, som gælder for finansielle virksomheder,

På enkelte områder kan bestyrelseskontrakten formentlig tilmed udformes, som aftaleretligt bindende for parterne. Det gælder f.eks. en nærmere regulering af loyalitetspligten og vel også det enkelte medlems forpligtende indsats. Et brud på selv bindende aftalevilkår, kan dog ikke nødvendigvis gennemføres ved dom, ligesom bestyrelsesmedlemmer ikke kan tilpligtes at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmedlem i en bestyrelseskontrakt.

Bestyrelseskontrakters hovedformål og kerneområde vil være at hjælpe parterne med at afstemme forventningerne til samarbejdet. Det er i den forbindelse vigtigt, at parterne er sig bevidste om, at formen ikke forsøger at give udtryk for, at bestyrelseskontrakten som sådan er retligt bindende. Er parterne bevidste om dette, kan bestyrelseskontrakter med fordel være et nyt brugbart redskab i professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet, forudsat at man får kyndig rådgivning herom. 

Vil du i gang med at rekruttere? nBoard kan assistere dig gennem hele processen. Kontakt os på info@nboard.dk eller på telefon 42 70 71 81. Du kan også læse mere om et nBoard opslag eller undersøge muligheden for at få lavet en shortlist. Hvis du selv ønsker at gå på jagt i vores database, kan du søge på kandidater via vores søgefilter. Har du endnu ikke bruger, kan du oprette en gratis profil.