Ejeraftaler regulerer ejernes indbyrdes rettigheder og pligter i forhold til deres selskab. Men hvad med i forhold til selskabet og bestyrelsen? Er selskabet bundet af en ejeraftale og hvad med bestyrelsen? Dette vil artiklen i det følgende give svar på, herunder hvad man som bestyrelsesmedlem særligt skal være opmærksom på i forhold til aftaler indgået mellem ejerne.

Af Caspar Rose, Ph.D., cand.merc., advokat, bestyrelsesmedlem m.m.,

Kort om ejeraftaler

Ejeraftalen tages typisk frem, når ejerne er uenige eller man ønsker at sælge virksomheden evt. invitere en ny investor ind som medejer. Ejeraftaler regulerer mange forhold f.eks. salg til tredjemand. Er der aftalt en forkøbsret eller pligt? Skal selskabet samtykke til overdragelsen? Til hvilken pris? Kan en ejer bare pantsætte sine kapitalandele? Hvad sker der i tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen? Hvad hvis magten tipper, ved brug af de medarbejdervalgtes stemmer? Spørgsmålene er rigtig mange.

Ejeraftaler, som i ”gamle dage” blev kaldt aktionæroverenskomster, indgås typisk ved selskabets stiftelse og ajourføres, når der sker ændringer i ejerkredsen/ejerforholdet f.eks. når der skal en ny medinvestor ind eller i forbindelse med et generationsskifte. Ejeraftaler bruges hyppigt, når der er flere ejere, der skal koordinere deres ejerskab i aktie- eller anpartsselskaber, hvor man typisk regulerer stemmeretten, de økonomiske beføjelser, herunder udbytter, kapitaludvidelser osv. og retten til at sælge aktierne/anparterne.

Formålet er bryde ”The winner takes it all” princip dvs. ved kontrol over 50 %, kan man i realiteten bestemme virksomhedens ledelse fuldstændigt bl.a. også størrelsen om udbyttet, endda om der overhovedet skal betales udbytte, til trods for at årets resultat er positivt og at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Hovedmotivet er således at afparere virkningerne af det flertalsprincip, som gælder inden for selskabsretten.

Typisk er formålet at foretag magtspredning eller magtkoncentration. Magtspredning dvs. begrænsning mod ”The winner takes it all” princippet, hvor mindretalskapitalejerne får en større medbestemmelsesret, end de har i følge lovgivningen. Modsat ved magtkoncentration f.eks. hvor flere ejere aftaler at koordinere deres stemmeafgivelse på generalforsamlingen dvs. udpege fælles bestyrelsesmedlemmer dvs. de såkaldte forvaltningsmæssige beføjelser.

Ejeraftalen regulerer også parternes økonomiske rettigheder. Eksempelvis aftales typisk et mindstekrav til udbyttet hvert år, forudsat at selskabet har en vis soliditet, eller modsat at årets overskud skal geninvesteres. Partnerne kan også aftale en forpligtigelse til at tilføre selskabet yderligere kapital. Typisk aftales betingede indskud f.eks. afhængig af opnåelse af forskellige økonomiske ”Milestones”. Man skal også være klar over, at selskabsloven ikke giver ejerne ret til udbytte, selvom selskabet måtte have et stort overskud. Det er bestyrelsen, som i sidste ende skal godkende udbyttet inkl. regnskabet

Har ejeraftalen gyldighed over for selskabet/bestyrelsen?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet. Ejeraftaler har ingen selskabsretlig gyldighed. Hvis bestyrelsen skal bindes, så skal bestemmelserne i ejeraftalen skrives ind i vedtægterne. Men det er ikke alt fra ejeraftalen, som bare kan skrives ind i vedtægterne.

Retsvirkningen af, at ejeraftaler ikke binder selskabet er, at dirigenten skal se bort fra ejeraftalerne på generalforsamlingen, da ejernes aftaler ikke binder selskabet som sådan. Aftalerne er derimod gyldige indbyrdes mellem ejerne og ved misligholdelse f.eks. hvis der stemmes på en anden måde på generalforsamlingen som aftalt, kan det være relevant med erstatning eller konventional bod.

Hvis selskabet skal bindes, så må indholdet i ejeraftalen skrives ind i vedtægterne. En af grundene til, at man ikke vælger at skrive alt ind i vedtægterne er, at vedtægterne er offentlig tilgængelige, mens der ikke er krav om offentliggørelse af ejeraftaler. Dette betyder, at man som bestyrelsesmedlem ikke kan være sikker på, at den ejeraftale, man bliver præsenteret for, er den nyeste.

Vil du modtage vores bestyrelsesguide?

Kan selskabet være part? Ja, hvis selskabet har erhvervet egne aktier, men dem kan selskabet ikke stemme på. Selskabet kan tiltræde en ejeraftale, men retsvirkningen heraf er usikker. Desuden skal man huske på, at en senere erhverver af aktier/anparter kun bliver bundet, hvis han selv tiltræder aftalen. Kreditorer er uden videre bundet af aftalen og kan således ikke få en bedre retsstilling en aktionæren/anpartshaveren.

Regulering af magtfordelingen i bestyrelsen

Ejeraftaler regulerer ofte magtfordelingen i bestyrelsen. Punktet ”Udpegning til bestyrelsen” er et meget vigtigt emne evt. udpegning af et ”uafhængigt” medlem som formand. Brug af observatører overvejes ofte, men dette må siges at være en uholdbar løsning, i det observatører ikke reguleres i selskabsloven (der kan også være et problem med tavshedspligten).

Ofte aftales det, at ingen af parterne kan gennemføre en beslutning i strid med ejeraftalens principper med hjælp af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Evt. kan de aftale, at deres bestyrelsesrepræsentanter ikke må stemme sammen med de medarbejdervalgte, mod den anden parts medlemmer i bestyrelsen. Alternativt kan man aftale, at en bestemt beslutning kun kan tages på generalforsamlingen (hvor medarbejderne ikke deltager). Dette er desværre principielt set med til at udhule formålet med medarbejdervalgte i bestyrelsen, men det ses som nævnt ofte i praksis.

Ejeraftaler regulerer også andre vigtige forhold. Dette kan være informationskrav til kapitalejerne f.eks. referater af bestyrelsesmøder etc. eller tilsendelse af det samme materiale som til bestyrelsen. Dette forudsætter, at alle kapitalejere modtager denne information, ellers i strid med ligebehandlingsprincippet.

Der kan være aftalt ”Særlige Afstemningsregler” f.eks. at nogle specificerede større beslutninger i bestyrelsen, enten kræver enstemmighed eller kvalificeret flertal evt. at nogle beslutninger er underkastet veto.

Uanset hvad ejerne måtte have aftalt, så er man som bestyrelsesmedlem ikke bundet af en ejeraftale, forudsat naturligvis, at man ikke selv er medejer i selskabet. Selv i det tilfælde, at man som bestyrelsesmedlem f.eks. har kendskab til, at en beslutning i bestyrelsen ifølge en ejeraftale kræver kvalificeret flertal f.eks. tilslutning fra 3 ud af 4 medlemmer, så binder dette ikke bestyrelsesmedlemmet.

Årsagen er, at bestyrelseshvervet er at betragte som et ”personligt hverv”, hvor man ikke er underlagt instruktionsbeføjelse, men at man altid skal handle ud fra ”selskabets interesse”, uanset hvad ejerne måtte have aftalt.

Vær især opmærksom på såkaldt ”Deadlock” ved 50/50 ejerskab

Ved deadlock forstås en permanent og fundamental stemmelighed f.eks. i tilfælde af 50/50 ejerskab, som ofte skaber et magtbalanceproblem. Hvad gør man, hvis en 50 % ejer ikke vil godkende regnskabet? I følge selskabsloven afgøres stemmelighed ved personvalg via lodtrækning (på generalforsamlingen). Men det kan også bestemmes, at formandens stemme skal være udslagsgivende ved evt. at formandsposten går på skift mellem parterne. Uanset hvad, så kan 50/50 ejerskab være en farlig cocktail.

En løsning kan være brug af en ”musefældeklausul”. Antag eksempelvis, at Hansen tilbyder sine aktier til Jensen for kurs 200. Jensen kan nu vælge at købe til kurs 200, men hvis han afslår, er han forpligtet til at tilbyde sine egne aktier til Hansen for kurs 200. Dette sikrer, at man ikke byder ”strategisk”, men giver omvendt den finansielt stærke part en klar fordel samt at den part, som ønsker at sælge, risikerer at eje hele virksomheden. Ulempen er således for den økonomisk svage part, at man ikke kan købe kapitalanparterne af den anden part til markedspris og modpartens viden herom kan misbruges. Alternativt kan man anvende ”Kuvertmetoden”, hvor ejerne hver afgiver et bud i en lukket kuvert og den højstbydende får retten til at erhverve den anden parts ejerandele.

Man kan downloade en skabelon til ejeraftaler på internettet, men uden kvalificeret rådgivning f.eks. om hvad der skal skrives ind i vedtægterne, er der en stor risiko for at man spiller hazard med virksomhedens ve og vel. Det er helt afgørende, at ejeraftalen indgås inden parterne er gået skævt af hinanden. Inden man siger ja til en bestyrelsespost i et 50/50 ejet selskabet, er det særdeles vigtigt, at man har begge ejeres opbakning og ikke anses for partisk.

Ejeraftalers betydning for bestyrelsen

Som nævnt har ejeraftaler ingen retsvirkning i forhold til selskabet. Det betyder, at en ejeraftale ikke kan binde bestyrelsen. Hvis bestyrelsen skal bindes, skal det skrives ind i vedtægterne.

Der er ikke krav om, at man som bestyrelsesmedlem har krav på at se ejeraftalerne, der som nævnt er en privatretlige aftale og ikke som vedtægterne, er et officielt dokument. Som bestyrelsesmedlem har man krav på at se alle relevante selskabsdokumenter, men som nævnt ikke ejernes indbyrdes aftaler. Dog er det min anbefaling, at man som nyt bestyrelsesmedlem bør insistere på at se ejeraftalen. Dette er nødvendigt, hvis man skal navigere i bestyrelsen, eftersom ejernes forventninger ofte vil genspejle sig i ejeraftalen. Der kan eksempelvis være krav om minimumsdividender f.eks. en vis andel af årets overskud. Konsekvensen er, at dette vil påvirke bestyrelsens beslutninger f.eks. i forhold til dividende og valg af kapitalstruktur.

Pointen er, at bestyrelsen bør have kendskab til ejeraftalen, hvilket kan være med til at fastlægge, hvilken banehalvdel bestyrelsen spiller på. Det er min erfaring, at det i de fleste tilfælde er uproblematisk for ejerne at fremvise ejeraftalen, især hvis det kombineres med en fortrolighedsaftale. Kort sagt, er det i både ejernes og bestyrelsesmedlemmets interesse at få klarhed over indholdet af ejeraftalen, hvis man som bestyrelsesmedlem reelt set skal kunne påvirke selskabet i en værdiskabede retning.

...

Har du spørgsmål til artiklen, til nBoard generelt eller skal du selv i gang med at rekruttere? Kontakt os på info@nboard.dk eller på telefon 42 70 71 81. Du kan også læse mere om et nBoard opslag eller undersøge muligheden for at få lavet en shortlist. Hvis du selv ønsker at gå på jagt i vores database, kan du søge på kandidater via vores søgefilter. Er du endnu ikke kandidat, kan du oprette en gratis profil.